By, bygning og landskab
Bæredygtig byudvikling
Hvis man skal byudvikle bæredygtigt, må man se på materialer og konstruktioner i et større perspektiv end det enkelte hus, ligesom man må se på materialernes livscyklusregnskab, og medregne den energi, som er indlejret – eller brugt – i de bygninger som rives ned.
At forlænge levetiden for bygninger, som allerede er bygget, er en af de mest miljøvenlige indsatser, man kan gøre. På miljøregnskabet batter det langt mere end at bygge nyt. Nyere forskning viser, at den grønneste bygning oftest er en, der allerede er bygget.
Hvis man sammenligner en eksisterende kontorbygning i beton fra 1970erne eller 1980erne, uden klimarenovering, med en ny – såkaldt klimavenlig – nul-energi-bygning, også i beton, vil det, under klimaforhold som ligner de danske, tage mellem 35 og 42 år for den nye bygning at kompensere for de miljømæssige konsekvenser, som er forbundet med at rive den oprindelige konstruktion ned, skaffe sig af med byggeaffaldet og erstatte den med en ny.
DIVE-analyse
DIVE-metodikken er et kulturarvsværktøj udviklet af den Norske Riksantikvar. Det er et gennemtestet analytisk redskab, som bruges til at synligøre kvaliteter, muligheder og handlingsrum i by- og stedsudvikling.
Værktøjet er meget brugt i Norge, Sverige og Finland, hvor den anvendes af offentlige og private aktører. I dansk sammenhæng har Substrata udført analyser for Lolland Kommune, Kolding Kommune, Gladsaxe Kommune og Næstved Kommune.
DIVE-metoden adresserer kulturarv og kulturmiljøer på et strukturelt niveau, for at sikre, at sammenhænge i tid og rum kan tages med i en videre stedsudvikling. Man ser på tilblivelseshistorien, på landskabets topografi, på byen og bydelene, før man zoomer ind på de enkelte kulturmiljøer, matrikuleringen, gadeforløbene, byrummene og bygningerne.
Metoden er velegnet som et procesværktøj i arbejdet med kulturarv og kulturmiljøer i byplanlægning og steders udvikling. DIVE-analysen kan bruges som et planstrategisk grundlag i lokalplanlægningen, men de borgerinddragelses-processer, som metoden lægger op til, kan samtidig bruges til at forankre historisk viden om et sted og skabe et bredere ejerskab til historien i et område.
Til forskel fra andre typer af kulturhistoriske redegørelser og registreringer tages der i DIVE-analysen aktivt stilling til, hvordan de kulturarvsværdier, som igennem analysen kortlægges, kan aktiveres gennem udvikling. DIVE-analysen er således forslagsstillende og resultatorienteret.
Analysen vurderer hvilke tiltag, der er mest hensigtsmæssige i den konkrete situation, og afvejer, hvordan udviklingsmuligheder, reparationsbehov og bevaringshensyn (tålegrænser) kan balanceres i forhold til hinanden. Netop afvejningen af udviklingsmuligheder, reparationsbehov og bevaringshensyn kan skabe et godt grundlag for en lokalplan.
Inspiration fra historien
Banegården i Næstved blev, 70 år efter sin opførelse i 1870, forhøjet med en etage. Udvidelsen tog afsæt i den eksisterende arkitektur, men stilen er forenklet og mindre pompøs, som en afart af bedre byggeskik koblet med funktionalisme à la Kay Fisker. Transformationen synes at have været båret af lavmælt pragmatik og af mådehold.
Eksempel på DIVE-analyse:
Nakskov DIVE – Kulturhistorisk stedsanalyse
Den kulturhistoriske stedsanalyse, Alletiders Nakskov, blev lavet på bestilling fra Lolland Kommune i 2020. Den udpeger og samler op på den tilgængelige historiske viden og supplerer denne med en række nye rumlige analyser.
På den baggrund udpeger den en retning for, hvordan historien, både på et materielt og immaterielt niveau, kan bruges som et aktiv i byudviklingen.
Fokus er rettet mod, hvilke spor udviklingen har sat, hvilke der er vigtige, og hvilke er mindre vigtige. Hvad er udviklingspotentialerne og hvad er tålegrænserne. DIVE-metoden er et gennemtestet bevaringsfagligt værktøj, som adresserer kulturarv og kulturmiljøer på et strukturelt niveau for at sikre at sammenhænge i tid og rum tænkes med.
Man ser på tilblivelseshistorien, på landskabets topografi, byen og bydelene, før man zoomer ind på de enkelte kulturmiljøer, matrikuleringen, gadeforløbene, byrummene og bygningerne.
I Nakskov er DIVE-analysen blevet brugt som underlag for bestemmelserne i en ny bevarende lokalplan, men fungerer samtidig som et strategisk underlag for det arbejde, som laves i Nakskov 2030-regi.
I udviklingsarbejdet blev der brugt en del energi på at få et politisk fokus og en forståelse for værdien af kulturarven. DIVE-analysens evne til at skabe en fortælling om kulturmiljøet på baggrund af grundig analyse, der både er sammensat og har en stor tidsdybde, er et stærkt fundament for formidlingen af både kulturarvsværdier og en styrke i udviklingen af Nakskov.
DIVE-analysen og lokalplanen er nu grundlaget for bevaring, reparation og udvikling af Nakskov, som står på en rig og 1000 år gammel historie, Alle tiders Nakskov, i stedet for kun de sidste 50 års industrielle tilbagegang.
Se Nakskov Dive her.
Screening af bygningers bevarings- og genanvendelsespotentiale
Vi har for Gladsaxe Kommune udviklet et screeningsværktøj, der kan bruges til at balancere udvikling og bevaring i bymæssige bebyggelser med andre bevaringsværdier end de traditionelle, som fx SAVE-systemet arbejder med.
Værktøjet, som vi har udviklet og afprøvet på 79 ejendomme, er tværdisciplinært og stedspecifikt og sammenholder kulturarvsvurderinger med ingeniørtekniske vurderinger. Det kan bruges til at give kommuner og andre en oversigt over bevaringsværdier og potentialer i et område, og en bred og underbygget argumentation for hvor, hvordan og hvorfor det giver mening af forlænge eksisterende bygningers levetid.
SAVE-vurdering
Med afsæt i SAVE-metoden kortlægger vi byers, byområders og bygningers bevaringsværdier. Vores udpegninger er aldrig bare et tal. Vurderingerne er altid begrundede og værdien forklaret og uddybet i tekst. Dette sikrer et transparent og robust underlag for kommunernes forvaltning og planlægning.
Vi sætter en ære i at de faglige vurderinger gøres forståelige og kan tilgås af alle – af borgere, politikere og den kommunale forvaltning. Dette styrker SAVE-vurderingerne som et praktisk og politisk planlægningsværktøj.
SAVE-vurderinger indgår ofte som en del af en større bystrategisk bevaringsudvikling, fx. som opføgning på en DIVE-analyse. På et strategisk niveu kan SAVE-vurderinger informere og give retning til kommune- og lokalplaner, men de faglige vurderinger kan også stå for sig selv.
Kulturmiljø
Vi hjælper kommuner med at identificere, beskrive og kortægge kulturmiljøer. Vi er velbevandrede ud i de forskellige metoder, som findes inden for området og behersker både DIVE, SAVE, SAK og Kip-metoderne samt den nye KulturMiljø-Metode.
Vi ved, hvordan kulturmiljøarbejdet kan tilrettelægges, så det bedst muligt kan integreres i planlægningen og bruges strategisk. Valget af metode afhænger af det konkrete formål med planlægningen. Arbejdet med kulturmiljøer kan skaleres forskelligt alt efter behov og økonomi.
At engagere og trække veksler på den viden, som ligger hos kerneinteressenterne, både inden for og uden for det kommunale system, vurderes at være vigtigt for at kunne opbygge et lokalt vidensgrundlag og sikre et lokalt ejerskab til analyser.
Bygherrerådgivning med et kulturarvsperspektiv
Vi rådgiver kommuner, private og offentlige bygherrer om bevaring og udvikling af eksisterende at bydele, byrum og bygninger.
Vi bidrager med analyser, redegørelser, beslutningsoplæg ift. den strategiske planlægning og klæder bygherrer og/eller myndigheder på til at træffe gode beslutninger. Vi tilrettelægger og/eller deltager i processen forud for konkurrencer og udbud eller ved konkrete arkitektoniske eller landskabelige indgreb.
Er tiltag og planer af en størrelse, som kræver, at der gennemføres en miljøvurdering eller VVM, kan vi vurdere hvordan de vil påvirke kulturarv- og eller kulturmiljøværdier i det berørte område, og hvilke tiltag, der skal indarbejdes, for at der tages tilstrækkeligt hensyn til værdierne igennem planlægning og udvikling.
